Tag venner og kolleger med til Virtuelt Cocktailkursus

BOOK HER
6

Udgivet

sep 29, 2020
Instruktøren underviser i Irish Mule på Virtuelt Cocktailkursus

Kom sammen med dine kolleger på et Virtuelt Cocktailkursus

I en tid, hvor de danske myndigheder anbefaler, at virksomhedens medarbejdere skal arbejde hjemmefra, er det i begrænset omfang, at medarbejderne har fysisk og endnu vigtigere social kontakt. Ligeledes er mange virksomheders faste sociale arrangementer udskudt på ubestemt tid. Det kan derfor synes uvurderligt, hvis det er muligt, at få et par timers afbræk fra dagligdagens trummerum sammen med kollegerne, når omgivelserne ikke tillader den normale sociale kontaktflade, som vi hidtil har taget for givet.

Stor omvæltning for hele vores organisation

Både vores modervirksomhed Friday Group og tilhørende datterselskaber Cocktail Company, IsTilFest.dk, Potio.dk samt vores to Cocktailbarer Aloë og KASSEN er hårdt ramt af COVID-19, da alle vores virksomheder eksisterer for at levere service og oplevelser, når private grupper og virksomheders medarbejdere mødes i sociale sammenhæng.

Vi har i Cocktail Company siden 2013 lavet mere end 5000 arrangementer omhandlende cocktails og underholdning i form af fx cocktailcatering, cocktailkurser og graffiti cocktails for blot at nævne nogle af vores forskellige arrangementsformer. Arrangementsformer som i disse tider vel og mærke ikke ligefrem er oplagte kandidater til at kunne afholdes.

Tilbage til vores iværksætterrødder

Vi er, som virksomhed, inde i en turbulent periode, når vi er sat i verden for at give oplevelser i fysisk form. Når det pludseligt fra den ene dag til den anden frarådes eller direkte forbydes for vores kunder at mødes, så er vores eksistensberettigelse i den grad under angreb. Det tilsvarende gælder alle andre virksomheder under Friday Group. Heldigvis er de fleste af virksomhederne udsprunget af iværksættermentalitet, hvorfor vi bestemt ikke lægger os fladt ned på maven og giver op uden kamp.

Af den grund har vi den seneste tid brugt mange kræfter og ressourcer på at udvikle og afprøve forskellige koncepter omhandlende, hvordan vi kan levere kvalitetsoplevelser i den virtuelle verden. Oplevelser der vel og mærke både er underholdende, udstråler kvalitet og ikke mindst giver vores kunder lyst til at komme igen. Vores hårde arbejde på ideudvikling og kvalitetssikring har nu endelig båret frugt. Vi føler os klar til at lancere den første (af flere) virtuelle oplevelser på det danske marked. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere “klassens nye dreng”:

Online fredagsbar og virtuel teambuilding

Når hverken sommerfesten, fredagsbaren og måske den kommende julefrokost ikke kan lade sig gøre i fysisk format, så går Cocktail Company selvfølgelig online og tilbyder virksomheder et koncept og et virtuelt univers, hvor vi kan mødes. I vores nye virtuelle univers inviterer vi virksomheders medarbejdere indenfor til et virtuelt socialt arrangement, hvor medarbejderne kan hygge, interagere og koble af i en mere uformel kontekst. Virtuelt Cocktailkursus er en oplagt mulighed som erstatning for den aflyste sommerfest og fredagbar. Et Virtuelt Cocktailkursus kan også bruges til den kommende julefrokostsæson eller som firmajulegave.

Firmajulegaven (KOMMER SNART) består af et komplet Barkit m/Professionelt Barudstyr + Adgang til et Virtuelt Cocktailkursus + Cocktailkit med kollegerne.

Mød et velforberedt Virtuelt Cocktailteam på kurset

Til et Virtuelt Cocktailkursus får hver deltager udleveret deres eget identiske Cocktailkit, der indeholder alle ingredienser til kursets cocktails. Deltagerne har dermed de samme forudsætninger til kurset, uanset hvor de befinder sig. På kurset vil du møde vores Virtuelle Cocktailteam, der består af to ansvarsroller – Instruktør og Administrator. Instruktøren vil sørge for kursets program og lave cocktails sammen med deltagerne. Administrator er derimod ansvarlig for håndtering af tekniske udfordringer, opsamling af spørgsmål og holde styr på point og teknikken omkring de virtuelle hold.

Det Virtuelle Cocktailteams fornemmeste opgave er at sørge for, at deltagerne får en hyggelig stund sammen og forhåbentlig klæde jer på til at blive bedre bartendere for fremtiden.

Digital mødeplatform og stor fokus på dialog og interaktion med jer

Vi har afprøvet flere forskellige digitale mødeplatforme for at sikre, at det virtuelle møde foregår uden tekniske problemer. Vi har blandt andet testet den webbaserede og dansk-udviklede mødeplatform Meetbutter.io, hvor vi nemt kan byde jer indenfor i bartenderens og cocktailens mangfoldige univers. Der vil dog være andre gange, hvor vi går mere tradionelt til værk og bruger Zoom til formålet. Uanset valget af mødeplatform for et givent kursus, så har vi lagt mange kræfter i vores onboarding af deltagere inden arrangementet, så alle deltagere vil finde kurset nemt tilgængeligt.

Det er vores ønske og håb for det virtuelle cocktailkursus, at man som deltager føler sig inddraget og har mulighed for at interagere med både hinanden og os. Derfor har vi arbejdet med virtuel gruppedynamik i praksis og forsøgt at inkorporere det på bedste vis. Yderligere er der udarbejdet retningslinjer for kommunikation under det virtuelle cocktailkursus, så spillereglerne er klare omkring, hvordan vi med 15, 50 eller +100 deltagere kommunikerer, så alle oplever et velfungerende kursus.

Cocktailquiz, blindsmagning og dyst mod hinanden i små hold

Vi har selvfølgelig taget vores populære aktiviteter fra det fysiske kursus med til vores virtuelle cocktailkursus. Deltagerne vil derfor få mulighed for at dyste i cocktailquiz, blindsmagning af vores hemmelige cocktail, og der vil selvfølgelig være pointtildeling til slut. Deltagerne kæmper stadig i små hold om at blive kursets vinderhold, og mon ikke, der vil være en præmie til vinderholdet, når kurset er afsluttet.

Kom med os på en spændende digital rejse

Vi har allerede afholdt de første arrangementer af denne udgave af Virtuelt Cocktailkursus. Vi udvikler stadig på produktet og de mange nye spændende muligheder i det virtuelle miljø, så kontakt os gerne med det samme, hvis du enten ønsker at booke et Virtuelt Cocktailkursus, eller har andre ønsker omhandlede virtuelle oplevelser med os.

Inviter derfor venner og kolleger på Virtuelt Cocktailkursus

Husk at følge os på Facebook, hvor vi jævnligt opdaterer vores side med spændende opslag om blandt andet cocktails du selv kan lave og på Instagram, hvor vi lægger billeder op fra vores events og de mange lækre cocktails vi laver!

Læs også…

Cocktailkursus.dk skifter navn

Cocktailkursus.dk skifter navn

Nyt navn - samme koncept Vi tilbyder fortsat cocktailkurser, men pga. nye services giver Cocktail Company mere mening....

Vi er Fødevare-godkendte:

København:

 

Aarhus:

kontakt os

tlf.:

71 99 01 74

Mail

info@cocktailcompany.dk

Kontaktformular

Udfyld denne og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Addresser

Erhvervsvej 17,
2600 Glostrup

Gjellerupvej 89,
8230 Åbyhøj